E-læring og læringsplatforme er dagens emner. Oplægget giver god mening, vi ser på forskellige modeller. Dagens opgave er, at designe et nyt forløb, Rene udleverer en skabelon. En god øvelse. Eksamensopgave og ferie er tæt på. Snakker med Rene om indhold og struktur. Torsdag følte jeg virkeligt, at opgaven var færdig da jeg slukkede PC'en Vågnede tidligt og tænkte - jeg mangler noget indhold og beskrive noget omkring G+ og et forsøg. Har misforstået opgaven en smule, havde brugt tid på at forklare teorier og glemt den lidt praktiske del - ØV - kører tidlig hjem og redesigner opgave + indhold. Har fortsat en udfordring med dokumentets størrelse. Læringsplatforme
Hovedformålet med en læringsplatform er, at den skal udgøre den digitale understøttelse af undervisning og læring. Lærere og elever (evt. virksomheder) skal have adgang til undervisningsforløb og –materialer, digitale værktøjer, læremidler mv.
Lærere skal kunne se, planlægge, gennemføre, evaluere, gemme og dele forløb. Kan også have administrative og ledelsesmæssige formål. (Bearbejdet efter EVA, 2016)
Skolen har p.t. ikke endeligt besluttet sig for model - tror det er tæt på. Der har været en arbejdsgruppe, primært på ledelsesniveau, der har arbejdet med dette i efteråret - spændende
Eksamensopgaven fylder lidt for meget - både på papiret og i hovedet - for tiden. Selve opgavens struktur og indhold er OK - men der er begrænsninger på indholdets størrelse. Kun 6 sider af 2400 anslag og jeg har for meget tekst og for mange emner. Er lidt presset på tiden, da jeg jo holder ferie næste uge og gerne vil holde fri og samtidigt give Rene tid til at gi feedback.
Begrænsningen Har samlet et udkast til opgaven - det fylder for meget. Så jeg må nok ændre i strukturen. Har flyttet lidt rundt og klippet andet ud - har lavet et par bilag som supplering. Vil holde fri nu og kigge på resten i morgen.
Dagen starter med det længe planlagte møde med Adrian, Tina og Kasper. Kursusgruppens deltagere har brugt mange tanker på hvorledes og hvorfor dette forløb har kørt skævt fra starten. En deltager har valgt at stoppe og komme på et senere førløb. Nogenlunde konstruktiv dialog, hvor "vasketøjet" blev luftet. Forløbets indhold, studie- og undervisningsdage syntes jeg personligt Metropol har sammensat godt. Der har bare manglet tid til både refleksion og udvikling/afprøvning/opfølgning på planlagte opgaver. Øvrige opgaver i hverdagen og mangelfuld planlægning (læs for lidt tid). I følge oplægget fra UVM og andre svarer forløbet til en arbejdsbelastning på minimum 33 dage - her har vi fået 17 + lidt tid, hvis der har været plads. Har personligt aftalt, "at jeg har behov for tid i hverdagen" (8 - 16) for at skrive blog, samle op og forberede mig til forløbet, så mine ønsker er til dels blevet imødekommet. Så jeg har kun brugt 2 dage i "min fritid" for primært at skive på eksamensopgave. Hvorfor skive på bloggen Hele ideen med bloggen (e-portfolien) har været at få skrevet teori, refleksioner og vist eksempler på hvordan vi har afprøvet diverse IT-værktøjer som en løbende process. Jeg har dog måtte afklare med mig selv, at prioritere at skrive blog og ikke afprøve. Dette giver klart den fordel, at når eksamensopgaven skal skrives kan der direkte kopieres egen ideer og refleksioner direkte ind. Det løbende skribleri giver klart en kæmpe gevinst nu - andre har desværre ikke fået skrevet så meget undervejs og bliver ramt af et større arbejdspres nu. Resten af dagen blev brugt på at kigge/tænke opgave og forberede næste undervisningsgang. Har besluttet, at det skal være en kort dag.
Efter fredagens vejledning og feedback er jeg begyndt at skrive og samle et udkast # 2 til min eksamensopgave. Emnet for mit vedkommede bliver "Transfer og Differentiering" eller måske det omvendte. Har fået en fornuftig struktur og nogenlunde styr på emnerne, teoretikeren og didaktikkeren - nu må vi se. Opgaven bliver primært om egne overvejelser i egen undervisning, så der der bliver eksempler på hvordan jeg har implementeret de 2 emner - helt eller delvist bevidst. Må jo nok erkende at overskrifterne flyder automatisk ind, så der må jo være noget i min personlige "undevisningstil" som fungerer - måske fordi jeg har et "holistisk syn" i.flg. Kolb både menneskeligt og undervisnings relateret. De 2 emner er superspændende at få sat mere formelle ord på - klart de emner på forløbet som virkeligt har skærpet min tanker. 17.30 - nu gider jeg ikke mere idag. Har fået samlet et godt, men ikke færdigt produkt. Har besluttet, at jeg skal have et færdigt (95 %) produkt i næste uge som jeg ka sende til Rene for lidt feedback. Mandag den 20/11 og frem 29/11 er jeg på ferie - skal til F1 i AbuDhabi for 4. gang. Trænger virkeligt til at trække stikket, det har været et presset efterår.
Vejledningsdag Jeg har set frem til dagen, hvor der vil komme eksempler og information om dels vejledningsprocessen og dels "afsluningsopgaven" Både Hanne og Rene er mødet op, da Metropol har delt deltagerne i 2 grupper, som de hver især skal være vejledere for. Dagens første information er lidt øv - en af kursusdeltagerne har valgt at stoppe på forløbet, primært grundet øvrige arbejdsopgaver som har medført fravær fra både kursus- og studiedage. Alt det formelle om opgave og eksamen bliver gennemgået. Der er meget dialog om indhold af opgaven, det praktiske om resten af forløbet og selvfølgelig eksamen. Det er beroligende at få klarhed og præcisering samt set et eksempel på en opgaveløsning. Efter frokost skal vi hver især skitsere ideer til vores projekt på plancher. Efterfølgende er der dialog med de øvrige deltagere samt de 2 vejledere. Ideer bliver delt og der kommer konkrete forslag til læringsteori og didaktiske overvejelser for opgave samt struktur.
Måske lidt rodet måske, men sådan tror jeg også mit hoved er indvendigt lige nu 😉
Dagen slutter med vejledning både gruppevis og individuelt, hvis der er behov. Har en god snak med Rene, som hjælper med at afgrænse min ideer. Har tidligere sendt 4 sider til ham, som han har givet feedback på både plus og minus. Min "afslutningsopgave" bliver med fokus på tranfer og differentiering - passer fint med mine overvejelser om "god læring" Så nu kan begynde at sammenskrive min opgave - det bliver nok svært at holde fokus, da der simpelthen er for mange spændende hjørner i dette forløb
Transfer og samarbejde på tværs Dagens emner bliver styret af Rene, der med sine oplæg fik en god dialog igang på holdlet - transfer er vigtigt for os undervisere i hverdagen, så der var mange spændende deltagerindlæg og eksempler. Rene tager udgangspunkt i en undersøgelse fra NCK (Nationalt Center for Kompetenceudvikling) som hedder Transfer mellem Uddannelse og Arbejde og udarbejdet af Bjarne Wahlgren, udgivet i 2009 i bogform. Her beskrives en del punkter, som kan bearbejdes og har stor indflydelse på transfer mellem skolen og praktiksted. En super undersøgelse, hvor der er mange gode pointer. Han forklarer sin overvejelser på en forelæsning video. Wahlgren har 3 overordnede fokusområdet, som kan underinddeles. De 3 områder kalder han: De personlige faktorer: - Behov for læring - Målsætning og målforpligtelse - Tiltro til egne evne Faktorer i undervisningen: - Identiske elementer - Træning i transfer - Underviseren Faktorer i en "Anvendelseskontekst" - Organisering af arbejdssituationen - Understøttende miljø -Systematisk opfølgning Hvad virker bedst i.flg. Wahlgren for den gode læring - Personlige faktorer, ca. 35 % - Faktorer i undervisningen, ca. 20 % - Anvendelseskonteksten, ca. 45 % Pespektiver i.flg. Wahlgren: - Større vægt på træning i praksis - Samspillet mellem faktorer - Forholdet mellem nær- og fjern transfer
Min egen fortolkning af transfer og hvordan det har indflydelse på min undervisning Transfer er for mig det at lærlingene kan bruge de lærte kompetencer fra skolen hjemme i virksomheden og omvendt. Det er dog sjældent at de specifikke metoder, teknikker, udmålinger o.s.v. kan bruges direkte. Oftest bliver vi nødt til give lærlingene de grundlæggende teknikker på måske lidt "forældet udstyr" og de må derfor selv kopiere/tilpasse det lærte til deres egen virksomhed.
Men transfer betyder også at lærlingene tilfører os faglærere både generel og specifik viden fra virksomhederne og deres hverdag. Som underviser skal jeg så være parat til tilpasse og involvere deres problemstilling til skolens udstyr, hvis muligt. Transfer kan derfor betragtes på både det konkret plan men også det mere abstrakte. Lærlingene lærer/tilegner sig forskellige teknikker og viden på de forskellige skoleophold De arbejder forhåbentligt med disse hjemme i virksomhederne og træner deres skills I den sidste del af uddannelse ligger "svendeprøven", hvor lærlingene skal vise at de mestrer de faglige kompetencer som faget forventer. Lærlingene skal altså kunne anvende generelle teknikker krydret med deres egen erfaring og gennemføre opgaver, som de ikke kender på forhånd. De skal selvstændigt kunne sammensætte deres praktiske og teoretiske viden og demonstrere disse i f.eks. en fejlfinding udfra en given problemstilling (kundeinformation) Transfer i.flg. V. Aarkrog, Fra teori til praksis/Undervisning med fokus på transfer s. 32
Transfer betyder at overføre og anvende noget, man har lært eller erfaret i en situation, i en anden situation.
Transferprocessen indeholder en transformation af det, man har med sig fra tidligere situationer, således at det tilpasses de kendetegn, der er ved den situation, hvori det skal anvendes.
Fra bogens bagside har jeg kopieret følgende: Hvordan arbejder man med transfer?
Motivationen for at beskæftige sig med transfer udspringer ikke blot af lærerens forestillinger om og ambitioner i forbindelse med sin lærergerning. Transfer er det centrale spørgsmål i al undervisning og formidling. Hele uddannelsessystemet hviler på overbevisningen om, at man gennem undervisning og oplæring kan lære noget, som man kan anvende sidenhen i en arbejds-, studie-, samfunds- og dannelsesmæssig sammenhæng. Hvis alting var glemt og borte, i det øjeblik ”klokken ringer” eller eleverne forlader skolen, var der jo ikke nogen grund til, at de skulle gå derhen. Så den grundlæggende antagelse bag uddannelsessystemet er, at man her kan uddanne, oplære og danne personer på en måde, der sætter sig spor.
Robert O. Brinkerhoff Den amerikanske professor Robert Brinkerhoff, Western Michigan University, har i mange år forsket i effekt at læringsaktivitet. Hans undersøgelser bl.a. for Verdensbanken viser, at det kun er ca. 15 procent af al uddannelse, der har tydelig, målbar og positiv effekt for arbejdspladsen.
Hans forskning viser heldigvis også, at vi kan få væsentligt mere ud af de ressourcer vi bruger, hvis vi tænker læringen ind i et strategisk forløb.
Han er kendt for 40-20-40 reglen, som bygger på en omfattende analyse af, hvornår træning IKKE havde effekt: I 40% af tilfældene skyldtes det forhold før træningen, i andre 40% forhold efter træningen. Kun 20% hidrørte fra ”dårlig” træning.
Konklusion fra ham: Brug væsentlig mere energi på ”før” og ”efter”.
Transfer nær/fjern Specifik (nær) transfer retter sig først og fremmest mod løsning af konkrete arbejds‐ opgaver på jobbet. Den kan knytte sig til en bestemt færdighed eller kunnen: - Jo mere undervisningens indhold har arbejdspladsrelaterede elementer - Jo større grad af præcisering i, hvor det lærte skal anvendes på jobbet - Jo mere overlæring (altså læring der modvirker glemsel) - Jo mere opgaven har karakter af procedure eller fremgangsmåde - Jo mere afgrænset træningen er i forhold til anvendelsen
Specifik og generel transfer (Fjern-transfer) - Jo mere den lærende forstår de underliggende principper og begreberdes mere fjern transfer - Jo mere den lærende øver sig i at anvende det lærte i forskellige kontekster og i nye praktiske eksempler des mere fjern transfer - Jo mere den lærende bliver opmuntret/opfordret til at diskutere og anvende læringen i situationer, som den lærende selv vælger des mere fjern transfer - Jo mere den lærende bliver opmuntret/opfordret til at anvende det lærte i andre situationer des mere fjern transfer
Transfer i min dagligdag - her kan jeg oftest motivere og engagere lærlingen
På sidste skoleophold skal de f.eks. have undervisning om Airbag-systemer på køretøjer, da lærlingene skal kunne fejlsøge (diagnose), udbedre/reparere/udskifte og samtidigt ikke skade sig selv eller ødelægge kundens bil.
Der er fokus på sikkerheden og den generelle systemforståelse.
Teorioplæg til den praktiske opgaveløsning er nok meget traditionel med PowerPoint, udvalgte videos fra f.eks. YouTube, krydret med egne erfaringer og masser af humor. Når de forskelle dele af systemet skal gennemgås har jeg tilsvarende komponenter som de kan kigge på og røre. Igennem hele oplægget bruges både egne og lærlingenes viden/erfaring med fokus på den/de praktiske opgaver.
På værkstedet skal de observere/analysere/gennemgå/teste bilens sikkerhedssystem. Lærlingene arbejder i 2 mandsgrupper og er i dialog med underviser, hvor de skal redegøre for deres fremgangsmåde og systematik. For at de kan dette er det nødvendigt at de selvstændigt arbejder med den teoretiske og tekniske side af køretøjet samt de kender sikkerhedsreglerne. For at synliggøre systemers virkemåde og "farlighed" demonstrer jeg "sprængning af airbag" - dette plejer virkeligt at være en øjenåbner.
De 2 videos er filmet af lærlingene og lagt på YouTube
Til venlig orientering tager fyldningen af en airbag typisk under 25 millisekunder.
Lærlingene kan efter behov søge tekniske informationer om køretøjet og dens sikkerhedsystemer (opbygning og og placering), når de gennemfører de praktiske opgaver.
QR-kode til viste link
Der findes en Tysk hjemmeside for "Redningsmandskab" hvor der er illustrationer på alle køretøjer. Her findes også tekniske forklaringer (kun på Tysk desværre) og mange illustrationer.
Kopieret fra elevopgaven m/ QR-kode:
"Brug
evt. hjemmesidenhttp://www.rettungsleitfaeden.de/som
hjælp. Man bliver man ledt videre til ADAC siden (ved at trykke på billedet), hvor man kan finde ”rettungskarten” over de enkelte bilmodeller"
Refleksion over det viste eksempel og opgave, Transfer - del2.
Gode, tidsvarende og opdaterede praktikopgaver med teoretiske besvarelser syntes jeg fungerer godt og jeg mener ovenstående eksempel både opfylder den specifikke transfer (teori til praktik) og den generelle transfer, da lærlingene kan vende tilbage til deres opgaver eller hjemmesiden.
Vi fik stillet en opgave, hvor vi skulle overveje 4 elementer til transfer og virkemidler. De 4 elementer er: Konstruktion, Interaktion, Simulation og Refleksion.
Den valgte elevopgave var/er mit bud på at opfylde de 4 punkter og samtidigt anvende IT. Lærlingene får ikke mulighed på skolen at simulere opgaven (jeg demonstrerer), men jeg vurderer at netop meget af teori om sikkerhed fint går i spænd m/ videos. Refleksionsdelen kunne godt være i en blog eller G+ (måske i fremtiden), men har de et link eller kan søge informationer. En typisk "auto-lærling" er ikke meget for det der skriveri
Samarbejde og det gode kompetenceforløb
I en undervisningsituation foregår der altid et samarbejde i min optik. Lærlingene får stillet opgaver, både teoretisk og praktisk, som skal gennemføres. Samarbejdet foregår på flere niveauer f.eks. lærling - lærling, gruppe - underviser, gruppe - gruppe.
Hvis samarbejdet ikke er tilstede kan undervisningen ikke foregå.
Overvejelser om det gode kompetenceforløb for vores lærlinge som kan anvendes i samarbejdet virksomhed/skole.
Hvad skal jeg blive bedre til at gøre på min arbejdsplads?
Hvilken kompetence kræver det, hvis jeg skal kunne gøre det godt?
Hvordan skal mit kompetenceforløb tilrettelægges, så jeg lærer det?
Hvordan kan jeg træne anvendelsen, mens jeg lærer?
Hvilke forhold på arbejdspladsen skal være i orden, hvis jeg skal kunne anvende kompetencen?
Hvordan kan jeg vide, om jeg anvender den nye kompetence korrekt?
Hvordan kan jeg vide, om jeg efter kompetenceforløbet handler bedre?
De ovenstående punkter kan jeg fint forholde mig til som underviser og kan se mange problemstillinger for vores "auto-lærlinge", da der er en manglefuld eller ingen dialog med de enkelte lærlinges virksomheder, og dermed opfølgning.
Dette giver sig ofte udtryk i frustationer hos lærlingene, da de ofte ikke får arbejdet med de konkrete praktikmål mellem skoleopholdene og derfor heller ikke trænet deres praktiske kunnen tilstrækkeligt. Derfor bliver der ingen "overlæring" lærlingen og de mister nemt motivationen for at lære nyt - og især mod slutningen af deres uddannelse kan dette observeres. Her skal de nemlig samle deres viden og kompetencer og begynde at kunne vurdere konsekvensen og rådgive kunden i forhold til opgavens omfang (både mekanisk og økonomisk) udfra deres egne observationer/diagnose.
Ovennævnte er lidt en "Gordisk knude" og løses nok ikke inden der kommer formelle krav til praktikerklæringer og konsekvens for virksomhederne.
Opsummering på dagen og emnet
Helt klart et af de bedre emner i forløbet, hvor vi som undervisere kan kan blive bedre og helt klart kan IT være en stor hjælp i problematikken om transfer og differentiering.
To initiativer om lærerkompetencerskal være med til at understøtte udviklingen af lærernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder transfer og differentiering. I oplægget til kompetenceløftet står:
Lærere på erhvervsuddannelserne skal kunne tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning, så den enkelte elev føler sig udfordret. Og lærerne skal kunne skabe tydelig koblinger mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske elementer. Lærerne skal kunne anvende it som pædagogisk værktøj i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, herunder til at understøtte differentierede undervisningsforløb og til at styrke koblingen af uddannelsernes skole- og praktikdele.
Både Wahlgren og Brinkerhoff påpeger vigtigheden af at sætte mere fokus på før og efter en "ny læring" (læs undervisning). Dette er selvfølgelig for mig som underviser ikke specielt opløftende, men den viden som tilføres skal jo forankres, så gode overvejelser for planlægningen af et/nye undervisningsforløb. 40-20-40 modellen giver helt klart stof til eftertanke om både gennemførelsen/planlægningen af dette 10 ECTS kompetence-undervisningsforløb og vores daglige virke som underviser/facilitator. På UVM's hjemmeside findes der under EUD / Skoleudvikling / lærerkompetencer en blå boks "læs mere" med god information om baggrund og intentioner med både kompetence-forløbet for os, men især hvorledes undervisningen fremover bør tilgodese transfer og differentiering - der er derfor nok også nødvendigt at kigge på noget af det andet end bare underviseren, tror jeg. Især notatet"Opmærksomhedspunkter i forbindelse med afvikling af det erhvervspædagogiske kompetenceløft på 10 ects" er spændende læsning. Ekspertgruppen refererer til også her til 40-20-40 modellen og vigtigheden af både før - under - efter og beskriver også lidt om rammerne for vores forløb.
Næste afsnit er kopi fra dagens oplæg, men jeg syntes det rammer "spot-on" ?
Hvis en uddannelsesinstitution for alvor skal have noget ud af fx. at sende medarbejdere på uddannelsesforløb, så skal der være langt større fokus på, hvad der skal ske før selve forløbet og ikke mindst, hvordan læringen omsættes til praksis efterforløbet.
Faktorer for mislykket transfer Før-fasen
- Når forberedelsesfasen ikke er gennemarbejdet
- Når der ikke er tydelighed omkring formål, mål og behov Efter-fasen
- For højt arbejdspres
- Få muligheder for at anvende det lært
- Manglende ledelsesopbakning
- Mangel på feedback
Ikke for for at være negativ, men jeg syntes personligt at der mangler opbakning/interesse fra ledelsens side både før og under forløbet. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad der sker fremover, men jeg ved, at det tager tid at udvikle, implementere og vedligeholde/justere ny undervisning og materialer.
