Didaktik - Oplæg fra Hanne om hvad de digitale teknologier og især den tilhørende "E-didaktik 2,0" samt hvilke udfordringer det vil/kan give os som undervisere i fremtiden (lige nu)
Hvad er didaktik og modeller
En måde at synliggøre "de didaktiske grundkategorier" - som f.eks. mål, indhold, metoder - og deres indbyrdes forhold.
Giver os en oversigt over de didaktiske beslutninger, som skal tages i forhold til at strukturere og planlægge et forløb.
Bevidstgør underviseren om valg og beslutninger - og kan efterfølgende også anvendes til analyse/vurdering af forløbet.
Det stiller en masse "hv - spørgsmål" til os som kan/bør tænkes i planlægningsfasen. Nedenstående er kopieret fra Hannes oplæg og jeg er 100 % enig i punkterne :
- Hvad vil vi og hvorfor ?
- Hvem skal gøre hvad og hvorfor og med hvem?
- Hvordan strukturer vi indhold og form og hvem skal gøre det?
- Hvilke aktiviteter skal finde sted og hvornår og hvorfor?
- Hvornår, hvordan og hvem skal støtte og facilitere læringsaktiviteter og læreprocesser?
- Hvordan og hvem evaluerer og hvilke tegn vil/skal vi være opmærksomme på?
Hiim og Hippe, Relationsmodellen
Fra 1990'erne har en af de mest anvendte didaktiske modeller været Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel. Hiim og Hippe lægger vægt på, at undervisning og læring betragtes som en helhed - og at didaktikken omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Modellen illustrerer, at alle faktorerne hænger sammen. Der er ikke noget, der kommer først. Man må i sit planlægningsarbejde hele tiden bevæge sig frem og tilbage.
 |
| Hilde Hiim og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal, 1997. |
- Læringsforudsætninger - hvad kan eleven fra tidligere, hvad er nyt for dem, hvad er de interesseret i, og er der nogen, der har særlige problemer eller ressourcer i forhold til undervisningen.
- Rammefaktorer - udstyr, lærermidler, lærerressourcer, udstyr
- Mål - viden, færdigheder, og holdninger
- Indhold - indholdet er det undervisningen handler om, og hvordan indholdet bliver valgt og tilrettelagt
- Læreprocessen - hvad skal elevene gøre, hvad skal læreren gøre, skal eleverne samarbejde, skal eleverne selv tage ansvaret for det som skal foregå, hvordan motiverer og aktiverer læreren eleverne, skal læreren instruere eller gå rundt og vejlede hver enkelt elev
- Vurdering - skal eleverne give nogen tilbagemelding på undervisningen, var det for let, eller for vanskeligt, interessant eller kedeligt, lærte eleverne det, som var hensigten, hvad præsterede den enkelte elev, hvordan var præstationerne for holdet som helhed.
Overordnede Hiim & Hippe - "hv - spørgsmål"
- Hvad er undervisningens overordnede mål?
- Hvad er det for en læring, eleverne skal opnå?
- Hvilke kompetencemål skal eleven blive bevidst om?
- Hvad skal eleverne bruge disse kompetencer til i forbindelse med; uddannelse, arbejde, som samfundsborger, som privatperson
I bogen "Digital teknologi og design i undervisningen", kapitel 2, som udkommer i efteråret 2017, har de de 3 forfattere (Ole Sejr Iversen, Christian Dindler og Rakel Charlotte Smith) beskrevet 5 perspektiver på digital teknologi og undervisning
 |
| Tabel 1, Fem it-diskursers perspektiver og kompetencemål |
I modellen kan jeg fint gennemskue de første 2 - 3 perspektiver og vurderer nok, at det nok er næsten web 2.0, og det ca. er hvor vi er nu ?
For at vi få de næste perspektiver ind - så skal der nok forandringer til i uddannelsessystemet og tænker også om håndværksfagene er med i processen.
Hermed et citat fra Hannes oplæg, som skaber stof til eftertanke for mig og tydeliggør at der nok bør gøres store overvejelser om dem fremtidige undervisning - og om der er plads til en håndværker.
- Hovedformålet med en læringsplatform er, at den skal udgøre den digitale understøttelse af undervisning og læring
- Lærere og elever (evt. virksomheder) skal have adgang til undervisningsforløb og –materialer, digitale værktøjer, læremidler mv.
- Lærere skal kunne se, planlægge, gennemføre, evaluere, gemme og dele forløb
- Kan også have administrative og ledelsesmæssige formål
9 råd fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) - i september 2016 udgiver EVA en rapport om "Implementering af digitale læringsplatforme - de første erfaringer" i Folkeskolen
Bemærk at forskning i folkeskolen anbefaler, at almindelige lærere skal være drivkraften i implementering og anvedelse !! (punkt 5)
Masser af inspiration, men har svært ved at gennemskue indhold til forhold til erhvervsskole, håndværksuddannelse og elevernes forudsætninger lige nu. På sigt kan det fungere - tror jeg - men vi skal bygge videre elevernes kompetencer og kan ikke springe 10 år over.
Nye Didaktik 2.0 modeller og metoder
Praksisformer / "Praksis" er i følge Etienne Wenger tingsliggørelse og deltagelse. At være involveret i en praksis betyder, at vi deltager som personer sammen med andre, og vi vi producerer konkrete ting dvs. artefakter. Artefakter kan være fysiske konstruktioner, men også skrive en opgave eller skrive indlæg på en blog.
Karsten Gynter har skrevet bogen "Blended Learning" i 2005 og brugt sine overvejelser i bogen "Didaktik 2.0 - Lærermiddelkutur mellem tradition og innovation" i 2010.
Han pointerer, at nogle praksisformer næsten anvendes af alle, men nogle web 2.0 praksisformer lige er begyndt at trænge ind i skolens hverdag.
Elever og lærenes forskellige web 2.0 praksiformer er analyseret ud fra 2 skalaer i modellen, som illustrerer graden af tingsliggørelse og graden af deltagelse.
Alle undervisere og elever kan "søge" og "samle" informationer m.m. på nettet og bringe det i nye sammenhænge (husk kildekritik og ophavsret). Nogle undervisere er begyndt "at remidiere" - vi klippe/klistre andres materialer på nettet og bruger det i nye/andre sammenhænge.
De 2 sidste praksisformer, "at producere og vidensdele" og "at kommunikere" er nok ikke tilstede i stor udstrækning i web 2.0 forståelse. Gynter påpeger, at underviserne efterlyser hjælpeværktøjer i form af didaktiske værktøjer for at udvikle. At elever f.eks. chatter/skriver med andre studerende i udlandet kan være eksempler på at bruge kommunikation i web 2.0.
TPACK - teknologisk, pædagogisk og faglig viden 
Den e-didaktiske overvejelsesmodel
På hjemmesiden "Det Nationale Videncenter for e-læring" findes E-didaktisk overvejelsesmodel - hvor de har samlet didaktiske overvejelser for alle som arbejde med IT i undervisningen.
Der arbejdes med 3 "læringsformer":
- En instruktivistisk e-læringsform. Den instruktivistiske e-læringsform er funderet i en opfattelse af læring som værende den lærendes bearbejdning af overført information. Det betyder, at formidlingen af denne information til den lærende bliver central i didaktikken.
- En socialkonstruktivistisk e-læringsform. Den socialkonstruktivistiske e-læringsform er funderet i en opfattelse af læring som værende den lærendes deltagelse i et praksisfællesskab.
- En konstuktivistisk e-læringsform. Den konstruktivistiske e-læringsform er funderet i en opfattelse af læring som værende den lærendes individuelle konstruktion af viden på baggrund af dennes møde med forskellige problemer.
Flipped Classroom
Flipped Classroom eller Flipped Learning er skrevet i dansk udgave af Henning Romme Lund. I en introduktionsvideo til bogen og begrebet fortæller han om undervisinngsformen, som vender den traditionelle undervisning på hovedet. Eleverne ser lærerproducerede (evt. forlagsproducerede) videoer forud for undervisningen, og i stedet laver deres ‘lektier’ i undervisningen, hvor der er mulighed for at samarbejde med klassekammeraterne og få hjælp af læreren.
Flipped Classroom flytter undervisningen fra klassen/gruppen til det individuelle læringsrum. Læreren skal i højere grad stilladsere elevcentreret aktiv læring gennem differentiering og hyppig feedback samt forsyne eleverne med relevant materiale, fx videovejledninger. Klasselokalet omdannes til et fleksibelt, dynamisk og innovativt læringsrum med plads til at lære på forskellige måder.
I traditionel undervisning bevæger klassen sig i samlet flok mod et fælles mål ved hjælp af fælles oplæg, opgaver, materialer og produkter. Ved Flipped Classroom vil læringsprocessen ændre sig. Der opstår nye veje for at komme hen til målet, og alle elever behøver ikke nødvendigvis at gå samme vej. Det er også muligt, at grupper af elever arbejder i retning af andre mål, som de kan nå ved hjælp af nye videovejledninger og aktiviteter.
Flipped learning understøtter læringsmålstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og evaluering på forskellige måder. Videoerne indgår som en læringsressource på lige fod med andre tekster, websider, opgaver, opslagsværker osv., og de gør det nemmere at differentiere. Det kan både være i form af videoer med indhold på forskellig niveauer, men også muligheden for en variation af læringsressourcernes modaliteter samt det, at eleverne kan se videoerne i deres eget tempo.
- Hvad skal vores lærlinge lære - fag er beskrevet i målpinde
- Hvad kan hjælpe på at nå læringsmålene - hjemmearbejde / teori / Arbejds- eller testspørgsmål
- Hvilke teknologier kan anvendes - tekst, video
- Hvilke aktiviteter kan anvendes i "klasse-tiden" i både teori og på værksted - hvorfor og hvordan
Jeg havde glemt hvor spændende de didaktiske overvejelser er og helt klart blevet opdateret - kunne kun huske Bloom.
Tror nok lige nu, at det bliver "e-didaktiske overvejelsesmodel" som jeg vil fokusere på og/eller måske "Flipped Classroom", Bloom og Hiim & Hippe.
Kunne på sigt godt se en udfordring i, at synliggøre for lærlinge at der i den sidste del af uddannelsen og svendeprøven faktisk bliver stillet store krav i fagenes målpinde om at kunne:
- at kunne analysere og ikke kun anvende
- at kunne vurdere og kun analysere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar