Forberedelse til modulopstart - WEB 2.0. Læse og bearbejde litteratur til 1. undervisningsdag, hvor fokus er samfundsudvikling og dannelse.
- Generel refleksion og dialog om kursusforløbet og struktur blandt de fremmødte deltagere
- Gennemlæse/bearbejde litteratur - der er gang i de små grå - i mindre studiegrupper
Den indledende del af bogen forholder sig til og præsenterer WEB 2.0 og de problemstillinger og fordele som der er ved at anvende teknologien.
Typiske medier der anvendes til web 2.0 er f.eks. Youtube, Wikipedia, Facebook og Blogs.
Fælles for anvendelsen af ovenstående er at:
◆ Alt deles - f.eks. tanker, henvisninger, information
◆ Den der har produceret indholdet fraskriver sig ejerskab
Teknologien WEB 2.0 kan med fordel anvendes til både planlægning og praktisering af undervisning både som primært læringsredskab og til supplere fysiske læringsaktiviteter.
5 typer af grunde til at anvende WEB 2.0:
1. Understøttelse og kvalificering af underviserens arbejde
2. Mulighed for organisering af fleksibel læring
3. Motivation og forudsætninger hos den lærende
4. Didaktiske fordele
5. Kompetencebehov i fremtidigt arbejdsliv.
Verden forandres og det gør vores hverdag også som underviser. Har i en periode på ca 1,5 år været med til at anvende Google+ som det centrale i undervisningen på 2 skoleforløb og ca 10 hold. Bogen "E-læring fremhæver plusser og minusser som jeg personligt har erfaret ved at deltage i projektet.
Åbne spørgsmål om fremtidig anvendelse af WEB 2.0:
◆ Eleverne skal kende til og være kildekritsk
◆ Er det OK at "klippe-klistre" - der mangler tit den mere dybdegående forståelse
◆ Skal jeg som underviser være on-line hele tiden for at kunne kommentere på elevernes indlæg
◆ Overvejelser om anvendelsen - hele holdet, mindre grupper eller individuelt
◆ Vil eleverne tage ansvaret - eller laver de bare opgaven for det skal de jo
◆ Kan mediet anvendes til de praktiske opgaver - måske fjerne fokus fra de praktiske færdigheder til det teoretiske
Ved at anvende WEB 2.0 er der stort poteniontale for "dybdelæring" kontra "overfladelæring" og John Biggs skriver, at sådanne aktiviteter opfordrer og understøtter de lærendes individuelle og fælles videnskonstruktion
Afslutningsvis må jeg jo også erkende, at jeg kan "klippe-klistre" (side 29-30 i del 1) og nedenstående syntes jeg er en super afslutning på dette indlæg :-)
Det skal dog allerede her understreges, at der naturligvis også er ulemper og faldgruber forbundet med anvendelsen af web 2.0 til e-læring. En af de mere oplagte indvendinger er, at web 2.0-aktiviteter åbner en række nye muligheder for at »køre på frihjul« og for at snyde, hvis aktiviteterne fokuserer mere på brug og genbrug af materiale end på, hvem der har produceret det. Tilsvarende kan man som antydet med god ret spørge, om »remix«-kompetencer virkelig er ønskværdige kompetencer at besidde i et fremtidigt arbejdsliv?
Vil de ikke føre til skabelsen af overfladiske sammenstykninger af fragmenter, som en dybere analyse ville vise,reelt var uforenelige,det være sig af teoretiske eller praktiske grunde? Endnu værre: Vil de lærende overhovedet kunne erhverve sig kompetencer i »dybere analyse«? Ser vi et fremtidigt skrækscenario i møde, hvor alle klippe-klistrer fra hinanden uden blik for eller interesse i at sikre logisk og pragmatisk konsistens?
De forskellige problemstillinger ved anvendelsen af WEB 2.0 er meget tydelige for mig og vil derfor være et oplagt "spændingsfelt" at bevæge sig ind til eksamen.
Vil helt sikkert undersøge/læse noget af John Biggs, Bruge/anvende refleksioner af 2 forfattere Nina Bonderrup Dohn og Lars Johnsen, som har skrevet E-Læring på WEB 2.0
Ingen kommentarer:
Send en kommentar